Star Citizen er ganske vist kendt for at misse sine udgivelsesvinduer, men et vagt "2016"-vindue for spillets episke singleplayer-kampagne, Squadron 42, virkede ellers til at være ganske solidt.
Chris Roberts har nemlig netop udtalt til det tyske spilmedie GameStar, at Squadron 42 ikke udkommer i løbet af det sidste kvartal i år som planlagt, men at de snarere sigter efter en udgivelse henimod slutningen af næste år.
Dog skriver spillets officielle hjemmeside stadig, at Squadron 42 står til at udkomme i år.
Star Citizen skulle være udkommet i komplet udgave i 2014, men spillet er endnu ufærdigt og lader altså ikke til at være tæt på udgivelse.