Skip to main content
Gamereactor Hardware Zowie ZA 13
Hardware

Zowie ZA 13

Markedet for gaming-grej er mættet, men det forhindrer ikke BenQ i også at ville have en bid af kagen.
Kim Olsen 2 oktober 2016

BenQs Zowie-serie består af 3 modeller af optiske gaming-mus, hvoraf ZA13 er den fysisk mindste. Der er tale om en klassisk ambidextrous mus, altså en der kan bruges med både venstre og højre hånd, og ifølge BenQ også med både Palm og Claw-greb, hvilket gaminghardware-industrien har bestemt er de to eneste muligheder der findes for at holde på en mus. Der er to knapper på hver side af musen, samt et klikbart musehjul.

Der er ingen drivere, DPI sættes med en lille knap på undersiden hvor en lysdiode indikerer niveauet, og der kan vælges mellem 4-8-16-3200 DPI, og der er ganske standard pulling rate på 1000hz.

Musen er ikke særlig stor, 56-62 mm bred, og kun 80 gram i vægt. Højden variere fra 27-28 mm, og den er 12 cm langt. Det er måske mere en kompakt end en gamingmus. Den meget lave vægt er dog en god ting, for med en meget lav DPI skal man vænne sig til at flytte hånden en del.

Selve musen består af hård plast, hele vejen igennem, overalt. Der er ærlig talt ikke rigtig gjort noget overhovedet mht. ergonomi og komfort, og det burde man kunne forvente til 529,-. Den populære fletskærm omkring selve kablet findes heller ikke, og det virker ærlig talt som om at man har taget en standard gamingmus, og så ellers strippet den ned til det mest basale.

Klik på side- og museknapper synes rimelig i modstand og respons, så helt galt er det ikke. Ganske standard, og ganske fint.

ZA 13 er som sagt den mindste i serien, og det er lidt bekymrende, for den er meget lille, både med palm- og claw-greb på musen føler man hurtigt at man er nød til at klemme kraftigt på musen for at sikre præcision i brugen, og det bliver aldrig behageligt, faktisk bliver det hurtigt anstrengende, så enten har denne skribent skovhuggerhænder, eller også er ZA13 måske lige en kende for smal.

ZA13 formår at være nogenlunde præcis, men har dog tre ret seriøse problemer.

For det første er 3200 DPI alt for lidt til gaming, uanset genre. Det går voldsomt ud over præcisionen, og ikke mindst komforten da man skal flytte armen langt mere for at nå rundt på skærmen. Aprospros komfort, så er en stenhård og rå plasticoverflade hverken ergonomisk eller komfortmæssigt noget unikum, og man bliver hurtigt irriteret på musen. Hertil kommer ejerglæden og prisen, for man føler at man bare har et stykke overprissat plast, den koster det samme som entry-level mus fra premiumbrands, men den har ingen features, lav DPI, føles billig, og elendig komfort. Skal der siges noget positivt, så virker den rimelig robust, og kan sikkert tåle at blive hamret ned i bordet en fem-seks gange ekstrewmt hårdt inden at noget går i stykker, og det kommer man til når frustrationen over den manglende komfort slår igennem.

Det synes lidt mærkværdigt at man laver tre mus der er identiske, bortset fra at de vokser lidt i størrelse. Man skulle hellere have brugt tid og penge på en god mus med nogle ordentlige features, komfort og DPI på min. det tredobbelte af hvad man har her.

ZA13 er desværre et klassisk eksempel på at bare fordi at man kan, så betyder det ikke at man skal.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.