Vi har tidligere fortalt, hvordan branchens absolut mest respekterede spilmagasin Edge, lige pludselig så ud til at gå helt i opløsning. Informationerne var få og rygterne mange, men nu ser Future Publishing ud til at have fundet frem til en løsning.
For fans af magasinet, vil det være en velkendt redaktør, der igen får sit gamle job tilbage. Det bliver nemlig Tony Mott, der sætter sig i redaktionsstolen, mens den senest tilkomne journalist Margaret Robertson er blevet forfremmet til spilredaktør. Der ud over trækkes der på Sam Richards, der tidligere var redaktør for det officielle PlayStation 2 Magasin, han vil blive den nye assisterende redaktør på Edge.