Efter et mildest talt skuffende regnskab, har Vivendi Universal Games taget affære. Firmaet har nemlig fyret intet mindre end 70 medarbejdere i forsøget på at vende de røde tal til sorte.
Det er Gamespot, der kan fortælle at de 70 medarbejdere forleden blev bedt om at pakke deres ting og forlade virksomheden. VU Games selv har ikke kommenteret fyringerne hverken i en pressemeddelelse, eller overfor for de medarbejdere som forbliver i virksomheden.
En talsmand Gamespot snakkede med, kunne endvidere fortælle, at fyringerne rammer bredt og omfatter alle brands, afdelinger og positioner.
Vi holder øje med sagen.