Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Mysteriet bag Nintendo Switch's touchskærm og bevægelsessensorer

Nintendo er åbenlyst ved at bevæge sig væk fra sine to forrige generationer af hardware med den trailer, de har sendt ud for deres kommende Switch. Ingen Miis, ingen familievenlige selskabsspil, ingen Touch Generations,…
Katrine Baumgardt 25 oktober 2016

Kan toppen af skærmen skjule en sensor-bar? Og skal den i så fald absolut placeres tæt på TV-skærmen?

Nintendo er åbenlyst ved at bevæge sig væk fra sine to forrige generationer af hardware med den trailer, de har sendt ud for deres kommende Switch. Ingen Miis, ingen familievenlige selskabsspil, ingen Touch Generations, mørkere gadgets, mere voksne spil og en mere urban stil. Marketingsmaterialet synes at tage en sti, der bestemt bevæger sig væk fra DS, Wii, 3DS og Wii U. Og det kan betyde, at nogle af de traditionelle features mangler. Indtil videre er der i hvert fald mange funktioner, som Nintendo ikke har bekræftet.

Et af de store spørgsmål, der hænger i luften efter afsløringen, er, hvorvidt Nintendo Switch vil have en multi-touchskærm, når den bruges i håndholdt. Det lader til at Nintendo endelig har forladt det gammeldags single-touchskærm, der bruges på både DS og 3DS, men selvom rygterne forud for offentliggørelsen talte om multi-touch kapacitive skærme (den samme teknologi der bruges i mobiler), så er der umiddelbart ingen af disse at spotte i Nintendo Switch-traileren, og der vises heller ingen touch-baserede spil.

Dette kunne dog meget vel være en del af en marketingsstrategi. Med en udvikler, der er så vant til touch- og bevægelsesbaserede spilkoncepter, vil det være mærkeligt ikke at se nogen af delene i den nye konsol, og vi må huske på, at Zelda: Breath of the Wild bruger begge funktioner på Wii U GamePad'en. Udover dette hinter også den velansete informant Laura Dale, der havde ret i flere fakta om konsollen forud for afsløringen, til, at der ikke kun er tale om multi-touchskærm, men også en nytænkende løsning på en potentiel IR-pointing funktion.

Nu, hvor gyru-sensorer og accelerometere stort set er en given del af nutidens bevægelseskontroller, og Dale forsvarer tilstedeværelsen af en multi-touchskærm, siger hun også, at alle Nintendo Switch-titler skal kunne spilles nogenlunde ens både på TV'et (via dock) og håndholdt. Og derfor tyder det på, at hvis man skal kunne bruge en touch-funktion, må der være en løsning for at opnå samme funktion, når man spiller via TV. Selvom det kan lyde obskurt, så findes denne løsning, ifølge Dales kilder, i den højre (R) Joy-Con controller, da den eftersigende skulle have et IR-sensor kamera præcis ligesom Wii Remote (hvilket, hvis vi har forstået det helt korrekt, er bagudkompatibelt). Men hvilke IR-lys skulle den i så fald opfange? Hvor skulle de komme fra? Nintendo kunne selvfølgelig vende tilbage til sensor-bar løsningen, men Dale siger, at selve den håndholdte Nintendo Switch-enhed vil indeholde disse små lys. Og eftersom den stikker ud over docken, ville det også være let for controlleren at spotte disse IR-lys.

Dette ville også tillade brugerne at pege direkte på den portable skærm, hvís det overhovedet er nødvendigt. Det ville heller ikke være første gang, at Nintendo integrerer sensor-barren i den håndholdte enhed, eftersom en sådan faktisk også findes på Wii U GamePad'en. Det er dog alt sammen stadig spekulationer, og løsningen på at have "touch"-elementer på TV-skærmen synes i øjeblikket ret obskure og langt ude (selvom det kunne være en smart måde at gøre det på).

Andre forventede funktioner såsom en Amiibo-forbindelse blev ikke som sådan vist i traileren, men der blev dog i det mindste hintet til den, og senere blev det også bekræftet af Nintendos repræsentanter. Uanset hvad, har Nintendo dog også meldt ud, at de har flere Switch-funktioner oppe i ærmet, så de er ikke færdige med afsløringerne endnu.

Hvis dette er sandt, skal man holde den højre Joy-Con omvendt, når man peger på skærmen.

Fuld profil 635 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.