Da Ubisoft afslørede den nye udvidelse til Rainbow Six: Siege, der kaldes Operation Red Crow, fik vi desuden fat i nogle lækkede billeder af de to nye karakterer. Nu ved vi lidt mere om dem.
Hibana (som betyder "gnist" på japansk) hedder rigtig Yumiko Imagawa, og hun har fået sit øgenavn grundet hendes kunnen med eksplosiver. Hibana er den første af de to nye japanske S.A.T-operatører, og hun har en SuperNova og Type-89 som primære våben. Derudover har hun en PM9 og en P229.
Som du kan se via videoen herunder kan hun brænde igennem både almindelige og forstærkede vægge.