Mike Skinner er en spøjs fætter. Han ligner en gennemsnitlig britisk lømmel med lidt for meget fritid og ringe fremtidsudsigter. Men bag det borgerlige navn gemmer sig alter-egoet The Steets - et af Englands største navne pt. og en mindre revolution inden for den tidligere så udskældte britiske hiphop. The Streets er nemlig en mindre genistreg, et navn der på sit andet album, "A Grand Don’t Come For Free", endnu engang viser os udenforstående et fuldstændigt billede af hvad det vil sige at være ung i England. Et billede der selvfølgelig ikke bliver mindre relevant af at komme til Danmark.
"A Grand Don’t Come For Free" er et såkaldt konceptalbum. En historie om Mike der mister 1000 pund, og de drejninger hans liv tager sig derfra. Historien er i sig selv uhyggelig banal, men måden Mike Skinner formår at fortælle den på er intet mindre end hamrende flot. Lyrikken flyder i The Streets vanlige dagligtale-agtige stil, men måden disse helt igennem hverdagsagtige ord flettes ind i lyrisk dynamik og flow får virkelig ørerne til at folde sig ud. Udover det er Mike Skinner også en fremragende producer. Han forstå at skrue et fængende beat sammen, og albummet som helhed holder langt ud over den tid det tager at blive træt af den fortalte historie.
Singlehittet "Fit But You Know It" er klart det mest indbydende på albummet, men ved flere lytninger er Could Weel Be In, Blinded By The Lights og det topsørgelige Dry Your Eyes helt på højde med førstnævnte. The Streets er ikke for alle og enhver og for nogle kræver det virkelig tilvænning, men det er fandeme solidt! Og så er vi oven i købet i den sjældne situation hvor toeren rent faktisk er bedre end den første.