Reeme er et verdensnavn, der efterhånden har produceret tracks til alle der er værd i nævne i den mere poppede ende af musikbranchen. Thomas Troelsen er måske det mest talentfulde, om end også mest overeksponerede navn på den danske musikscene lige nu, så når de to går sammen, må der sgu’ da komme noget godt ud af det - eller hvad?
Ja, svaret i denne omgang må blive; eller hvad. Man skal nemlig ikke særlig langt ind i det, heldigvis ret korte, debutalbum fra denne supergruppe, før det går op for en at der ikke er særligt meget super over det. Den største kamel ligger hos Remee. Han har gjort det før, blandt andet i Sound Of Seduction, men det er altså ikke det samme som at han kan det - altså rappe. Man skal lede meget langt efter så tænderskærende tekster som disse. Osama Bin Laden rimer på Back Garden, og sådan bliver det ved hele vejen igennem. Produktionerne er da fængende nok i den mere poppede ende, men det lyder mere af noget hentet fra Junior Seniors overskudslager, end produktet af to superproduceres jernhårde arbejde.
Hvad der helt har været planen med Remee & The Midas Touch, er ikke rigtigt til at vide. Projektet lugter mere af blær end af at have noget på hjerte, og alle sange lyder mere eller mindre ens. Udover teksten er "NO.1." et rigtig fedt nummer, der dog ikke kan frasige sig at være en bleg kopi af tidligere nævnte Junior Seniors "Rythm Bandits". Forhåbentlig har Hr. Troelsen og Remee moret sig under indspilningerne, der bliver da også talt om at de har en helt speciel kemi, men morskaben forblev i studiet og kom tilsyneladende aldrig med på pladen.
Heldigvis for Remee er han stadig en gudsbenået producer, men hvis han vil gøre noget ud af rappen skal der virkelig øves igennem. Det er ikke længere nok med gamle floskler som "Throw your hands up in the air, let me hear you say oh yeah." Thomas Troelsen burde nu tage sig tid til at få lavet et ordentligt Superheroes album, så de endelig kan få udlevet deres store potentiale. Nu har du vidst leget nok Hr. Troelsen!