Skip to main content

Pete Rock – Soul Survivor II

En af USA's bedste beatsnedkere, vender tilbage med ægte hiphop til din indre gadedreng.
Thomas Tanggaard 24 juni 2004

Enhver der lyttede til hiphop i starten af halvfemserne, er stødt på Pete Rock og C.L. Smooth, der med albummet "Mecca and the Soul Brother" tordnede igennem med slagfaste beats og lækker lyrik.

Siden hen gik de i opløsning, og da Pete Rock for nogle år siden udsendte "Soul Survivor", var det kun i glimt at den gamle magi åbenbarede sig. Sådan er det heldigvis ikke med "Soul Survivor II", der på fornemste vis syer det gamle og nye sammen i en lækker cocktail.

Albummet er spækket med gæsteoptrædener fra både RZA, GZA, Pharoahe Monch og ikke mindst C.L. Smooth, der i øvrigt leverer skivens højdepunkter, og det hele går op i en højre enhed. Hiphoppens Soul Brother har stadig masser at byde på - og "Soul Survivor II" er beviset. Blændende hiphop hele vejen.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.