Bethesda og id Software har endelig taget bladet fra munden i forhold til den kommende lukkede beta-test for Quake Champions. Før var spillets hjemmeside ganske tom, men nu er siden gået online sammen med en ny trailer, der viser spillet i aktion.
Den lukkede beta skulle gerne gå i gang i løbet af de kommende uger, men der er endnu ingen konkrete datoer. Du kan skrive dig op lige her.
Desuden er spillet tilgængeligt ved PAX East-messen, så du kan forvente at se mere til spillet her på Gamereactor snart.