Siden PlayStation i sin tid løftede sløret for Sony Bends næste projekt, Days Gone, så har vi stort set intet hørt om spillet. Der har ikke været nogen trailere, ingen billeder og ingen ny information.
Dette kunne antyde at spillet er langt fra klar, men ifølge en stor butikskæde udkommer spillet før end man skulle tro.
En østrigsk butikskæde, GamesOnly, har markeret Days Gone til udgivelse d. 22 august, som tilfældigvis er en tirsdag, hvor spil traditionelt udkommer på det amerikanske marked, efterfulgt af en europæisk udgivelse dagen efter.
Dette er langt fra en bekræftelse, men noget kunne tyde på at vi snart kommer til at høre meget mere om spillet.
