Det er ikke meget der adskiller lort fra lagkage, en enkelt lille detalje kan gøre udfaldet. I Velcras tilfælde ligger forskellen i Jessi Frey, et storskrydende kvindemenneske, der egenhændigt løfter Velcra op blandt de mest interessante. "COD" er et album skåret over den gode gamle Linkin Park råbe, rappe, synge-skabelon, men Frk. Freys vokal er lige dét mere interessant end de normale testosteronfyldte handyr, der plejer at kaste galden over de larmende guitarer.
Uden på nogen måde at være specielt nyskabende, er "COD" en nydelse at sætte på anlægget og skrue op for. Vokalen bliver aldrig for skrabet, men har præcis den attitude man kunne forvente af genren, og mere nosser end en mand med elefantitis. "My Law" er en uovertruffen åbner, en vaskeægte røvsparker, og en udmærket forsmag på hvad du ellers kan forvente. Tempoet sættes af og til ned, men der er ikke langt til den næste powerakkord eller det næste skrig. Det er hård rock som vor mor lavede den, men med lillesøster på mikrofonen.
"COD" er for den langhårede melodielsker med nysgerrigheden i behold. Ikke noget mesterværk, men absolut mere spændende end det meste i genren lige pt. Girl Power har endelig fået reel betydning, der er ikke meget præfabrikeret succesopskrift over Velcras hårdtpumpede kvindemetal, kun rendyrket energi, vrede og en ordentlig røvfuld overophedet østrogen.