Efter at have ramt PC i 2013 som Marvel Heroes, og efter at være blevet opgraderet som Marvel Heroes 2015 to år efter, og så troede vi også at Gazillion Entertainment var færdige med deres spil. Det lader dog ikke til at være tilfælde, for nu vil de også udgive spillet på PlayStation 4 og Xbox One.
MMO-rollespillet bliver nu lanceret til konsollen under navnet Marvel Heroes Omega, og det indeholder "one of the largest rosters of playable heroes", da det originale sæt af helte får selskab af blandt andet Spider-Man og Guardians of the Galaxy.
Spillet indeholder en kooperativ kampagne, og der er meget mere i form af end-game content.
Det udkommer i løbet af foråret, og her er den første trailer.
