Hvad har undertøj og kampsport egentlig tilfælles? Jamen, faktisk ret meget hvis den australske indie-duo Juicy Cupcake har noget at skulle have sagt. De har nemlig løftet sløret for Brief Battles, som er et festligt kampspil for op til fire spillere, hvor man dyster i en række platformdueller.
Alt efter hvad for noget undertøj du vælger så har du forskellige kræfter, og der er flere modes at dyste i. Brief Battles kommer tidligt næste år til PC og Xbox One, og herunder kan du se den første trailer.

