Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Første detaljer fra EyeToy: Play 2

EyeToy lancerede sidste år med spillet Play, som med sit enkle og alligevel hylende morsomme gameplay fangede millioner af gamere. Nu er efterfølgeren til hittet på vej, men Sony har hidtil været utrolig sparsomme…
Jesper Nielsen 20 august 2004

EyeToy lancerede sidste år med spillet Play, som med sit enkle og alligevel hylende morsomme gameplay fangede millioner af gamere. Nu er efterfølgeren til hittet på vej, men Sony har hidtil været utrolig sparsomme med detaljer - lige til i dag.

Det nye spil udnytter kameraets tekniske kvaliteter meget mere. F.eks. kan det nu fange og måle specifikke bevægelser, så det kan regne ud, hvor hårdt du slår. Blot dette vil gøre boksning meget mere interessant og varieret.

Derudover vil Play 2 indeholde "Colour Cam", hvor du kan bruge lyse objekter som styrepinde, "Cutout Cam", hvor du skæres ud og indsættes på skøre baggrunde samt "Spycam", som øjeblikkeligt tænder dit kamera og optager, når den fanger en bevægelse.

Sidst men ikke mindst ved vi nu, at spillet vil indeholde 12 hovedspil, heriblandt Kung 2, Boxing, Mr. Chef og Bordtennis, mere end 80 mini-games og 4-personers multiplayer. Uha, det bli'r sjovt!

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.