For nylig afslørede Rockstar, at de ville have nyt at fortælle om Red Dead Redemption 2 i dag, og nu kan vi glædeligt afsløre præcis hvad de talte om.
De har nemlig løftet sløret for en helt ny trailer, der bekræfter at vi kommer til at spille som Arthur Morgan, der sammen med Van der Linde-banden stjæler og plyndre sig igennem det vilde vesten. Dette betyder faktisk, at denne efterfølger faktisk foregår før det originale spil, da Van der Linde-banden til sidst bliver Dutch-banden, som John Marston var med i og forlod inden begivenhederne i det originale Red Dead Redemption.
Desuden bekræfter traileren endnu en gang, at Rockstar forsat sigter efter en udgivelse i løbet af foråret 2018. Herunder kan du se traileren. Fortæl os hvad du synes i kommentarfeltet.
