Far Cry 5 kommer vores vej d. 27 februar næste år, og i denne måned blev vi fløjet hele vejen til Ubisofts studie i Montreal for at spillet i aktion. Vi kommer til at bringe et hav af nyheder, artikler og interviews baseret på vores visit, men vi starter med lydbilledet. Vi deltog i en paneldiskussion med lydinstruktør Tony Gronick og resten af holdet bag, og her fortalte de os hvordan lyden vil fungere i Far Cry 5.
Gronick fortalte os, at fokusset i denne omgang har været på kulten, der er spillets primære antagonist, og denne kult skulle bruge sin helt egen lyd. Holdet forsøgte sig med en række forskellige tilgange, men de traditionelle religiøse salmer og sange passede bare ikke helt til den kult spillet handler om. Derfor optog Ubisoft i steder deres helt egne "kulthymner", der er er skræddersyet til spillet. Ved første ørekast (ja, det ord opfinder vi lige) lyder disse ganske uskyldige, men som man bevæger sig længere ind i spillet og finder ud af mere om kulten bliver teksterne langt mere ondskabsfulde. Denne musik hjælper desuden på universets troværdighed, særligt i forhold til kultens budskab.
For at hjælpe musikken på vej i spillet hyrede Ubisoft Dan Romer, som har arbejdet som komponist på film som Beasts of No Nation, The Little Hours og Finders Keepers. Romer arbejdede med en række bands såsom Nashville Choir for at sikre at disse hymner lød helt rigtigt, og at de passede til karaktererne.
Efter at disse hymner og melodier blev færdiggjort blev de tilføjet til spillets soundtrack under både action- og stealth-sekvenser. Hvert område har sin egen unikke musik for disse to spillestile.
Som om dette ikke var nok fik vi også fortalt at der også er en lang række forskellige genrer til stede i spillets radio når man kører omkring, inklusiv vores favoritstil, doo-woop. Der lader til at være masser af variation i lyden på tværs af hele oplevelsen.