Vi ser hyppigere og hyppigere at udgivere leger mere med prissætningen på større spil, som gerne skulle skabe en mere dynamisk markedsplads. Sony forsøgte sig med det ved udgivelsen af Ratchet & Clank på PlayStation 4, og nu gør de det igen.
Efter at det blev afsløret at spillet udkommer d. 6 februar 2018, er det nu muligt at forudbestille Shadow of the Colossus Remake via PlayStation Store, og her fremgår det, at spillet ikke har "fuld pris", men snarere sælges for $40.
Desuden kan WCCFTech bekræfte, at PlayStation 4 Pro-ejere kan vælge imellem 4K-opløsning, og at spille i 1080p/60fps.