Skip to main content
Gamereactor Esports
Esports

Danske eSportsstjerner tjente millioner i 2017

eSporten vokser som bekendt støt hvert år, og ikke bare bliver kendskabet til de mange spil mere udbredt, atleterne tjener også flere penge, og det kan tydeligt ses på udbetalingerne til de største, danske…
Magnus Groth-Andersen 4 januar 2018

eSporten vokser som bekendt støt hvert år, og ikke bare bliver kendskabet til de mange spil mere udbredt, atleterne tjener også flere penge, og det kan tydeligt ses på udbetalingerne til de største, danske udøvere.

ESportEarnings har offentliggjort diverse lister over de spillere der har tjent flest penge udelukkende præmiepuljer i 2017, og her kan man inddele efter land, og finde de 10 spillere der har formået at hive flest penge ind på kontoen ved at deltage i diverse turneringer.

Øverst på listen finder vi Johan 'N0tail' Sundstein, der spiller Dota 2, og han har tjent hele 2.476.000 kroner i præmiepenge i 2017. Finn 'Karrigan' Andersen, der er tidligere Astralis-spiller men i 2017 har repræsenteret holde FaZe, følger trop med 1.854.000, og derefter følger fire spillere fra Astralis, der blandt andet vandt Eleague Major-turneringen i januar 2017.

Samlet set siger EsportEarnings at Danmark har hevet $4,990,627.66 i 2017, og befinder sig faktisk på fjerdepladsen over de lande der har tjent mest i præmiepuljer.

Husk desuden, at dette kun er præmiepenge, og at disse spillere også får klækkelige lønsedler af deres arbejdsgivere.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.