THQ Nordic har endeligt løftet sløret for PlayStation 4 samt Xbox One-udgaven af Rad Rodgers, der er et alternativt platforms spil der tager os tilbage til halvfemserne.
Spillet udkom allerede i slutningen af 2016 til PC, men den kommende konsoludgave har tilføjet en lang række nyt indhold, som PC-folket desuden også får i en gratis opdatering.
Rad Rodger er en ung knægt der, ligesom mange andre, har en tendens til at spille for meget computerspil, og efter at have faldet i søvn efter en lang spilsession bliver han suget ind i en spilverden, hvor han desuden møder kompagnonen Dusty, der er en levende konsol af ældre dato.
Rad Rodgers er sat til udgivelse den 21. februar 2018 til PlayStation 4 og Xbox One, og du kan se traileren herunder.
