Konsoller bliver kraftigere og kraftigere, og særligt Xbox One X bryster sig af at være den kraftigste konsol nogensinde. Hvis man dog ønsker at være teknologisk overlegen, så er der kun én vej frem - køb en PC, og platformen bliver nu rost af spiludgiveren Ubisoft, der ligefrem pointerer at PC-platformen er markedslederen i forhold til innovation.
For nylig har Ubisofts Uplay-hold, der sidder hos Massive Entertainment i Malmö, udgivet en dedikeret video, der fortæller om holdets varmeste PC-minder, og her roser de også platformen.
Blandt andet siger flere ansatte, at de mest passionerede spilentusiaster befinder sig på PC-platformen, og at den derfor leder an i forhold til både teknologisk og designmæssig innovation.
Du kan se videoen herunder.
