Skip to main content
Gamereactor Nyheder Call of Duty: Black Ops 4
Nyheder

Rygte: Call of Duty: Black Ops 4 foregår i 2020

For nylig blev logoet for Call of Duty: Black Ops 4 afsløret ved en fejl, men lækagerne stopper ikke her, for nu tyder noget på at vi også har fået de første detaljer om…
Magnus Groth-Andersen 8 marts 2018

For nylig blev logoet for Call of Duty: Black Ops 4 afsløret ved en fejl, men lækagerne stopper ikke her, for nu tyder noget på at vi også har fået de første detaljer om spillet, og den tidsperiode det foregår i. Activision og Sledgehammer har opnået stor succes ved at tage serien tilbage til sine rødder med Call of Duty: WWII, men nye kilder foreslår nu at Call of Duty: Black Ops 4 vil holde fast i den mere futuristiske stil.

Kotaku kan rapportere at spillet foregår i en "near-future setting", og dette er hurtigt blevet bakket op af insider Marcus Sellars, der har fortalt via Twitter, at det mere specifikt foregår i 2020.

Det er dog stadig "boots on the ground", som henviser til den mere rå stil, uden alt for mange gadgets, som har præget tidligere kapitler. Ikke bare det, Sellars pointerer også at en Switch-version er under udvikling, og denne får alle de samme udvidelser, og den benytter også HD Rumble.

Hvad synes du om den mere futuristiske setting?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.