I går blev det store møde imellem repræsentanter fra spilbranchen og administrationen i Det Hvide Hus til en snak om mediets potentielle indvirkning på voldelig adfærd. Dette kommer som følge af endnu et skoleskyderi, denne gang i Parkland, Florida. Trump inviterede en række chefer, deriblandt Robert Altman fra ZeniMax og Strauss Zelnick fra Take-Two tidligere på ugen, og nu ved vi lidt mere om hvordan mødet er gået.
Ifølge Washington Post viste Trump følgende montage af voldelige klip inden mødets begyndelse, og spurgte efterfølgende ud i plenum; "this is violent, isn't it?"
Klippene er fra Call of Duty: Modern Warfare 2, Sniper Elite og Fallout 4, blandt andet. Du kan se det lige herunder. Angiveligvis blev denne montage vist uden kontekst, og det skal desuden nævnes at samtlige titler i klippet har en "M-rating" i Europa og en "R-rating" i USA.
Mødet har ikke budt på et indblik i de konkrete planer administrationen har for at forhindre flere skoleskyderier i et opstå.
