Skip to main content
Gamereactor The Features – Exhibit A

The Features – Exhibit A

The Features bringer orglet frem i rampelyset igen på vaskeægte pogo manér!. Jannik holder familiefest i højt humør.
Jannik Tai Mosholt 9 november 2004

Forestil dig et møde mellem en Kenny Rodgers, The Jam, The Strokes og The Levellers, så har du sådan cirka the features lyd. I et underligt bastardiseret lydlandskab, vælter The Features nemlig rundt og spreder god karma med deres simple energiudladninger, som nu endelig er kommet i et fuldlængde album, i form af "Exhibit A".

Allerede fra åbningen er der fuld fart på, og det er specielt i starten at The Features trækker klart på mere countryficerede idealer. Der skrues dog godt op for orglet under hele baduljen, og lige præcis dette i mange kredse så forhadte boogie element, giver "Exhibit A" en fantastisk pogo effekt på stængerne. Det er umuligt at sidde stille til, man bliver i godt humør og det er sgu tiltrængt i disse mørke tider.

"Blow It Out" minder om Weezer på en god dag, og hvert nummer på "Exhibit A" byder på nye referencerammer. Alligevel er resultatet deres eget. Dette er et abnormt solidt debut album, fyldt til randen med skæve indfald og en vokal der vækker minder om "At The Drive In". The Features fortjener langt mere end at forsvinde i regnen af amerikanske rock bands - prop albummet i afspilleren og giv stueorglet en over nakken!

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.