Sponsoreret Indhold
Vi har været igang med vores store Rainbow Six: Siege-turnering OMEN by HP Liga på PC i fire uger nu. Først to uger med registrering, og dernæst to uger hvor I dystede. Men nu er tiden endelig kommet. De bedste hold fra division 1 og division 2 er blevet fundet, og skal dyste mod hinanden, for at finde de sande vindere. Det er blevet tid til finalen.
Det starter kl. 13 i dag (lørdag d. 14), hvor vi begynder vores livestream af finalerne. Til denne livestream vil Dóri fungere som vært, og ved hans side sidder Rainbow Six: Siege ekspert og analytiker z1ronic, der nok skal kunne holde alle seerne i hånden, mens de forklarer, hvad der sker på skærmen.
Streamen vil vise kampene i Division 1 finalen, men samtidig vil kampene i Division 2 finalen blive udkæmpet, hvilket Dóri og z1ronic giver løbende opdateringer om. Du kan følge med i kampene her på hjemmesiden, på vores Facebook, på vores Youtube og endda også på Ubisofts Twitch-kanal.
Vi glæder os til at se kampene med jer.
