Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Playground henter tidligere Batman- og Mass Effect-udviklere til Fable 4

Tidligere på året blev det afsløret, at udviklerne bag Forza Horizon-serien, Playground Games, havde åbnet et nyt studie, og rygterne sagde at dette hold angiveligvis er i fuld gang med et nyt Fable-spil. Det…
Magnus Groth-Andersen 31 juli 2018

Tidligere på året blev det afsløret, at udviklerne bag Forza Horizon-serien, Playground Games, havde åbnet et nyt studie, og rygterne sagde at dette hold angiveligvis er i fuld gang med et nyt Fable-spil. Det vides ikke med sikkerhed, men hvad vi dog ved er at studiet nu har hevet talent ind fra hele branchen for at overse projektet.

GamesIndustry kan rapportere at Scotty Brown fra EA, som tidligere har arbejdet på Star Wars Battlefront II, skal lave grafik. Noel Lukasewich kommer ovre fra Bioware, og får selskab af Martin Lancaster, der har designet historier hos Rocksteady.

Desuden kommer Chris Goodall fra Ninja Theory, der har været med til at bygge Enslaved: Odyssey to the West og Hellblade: Senua's Sacrifice, og også Rob den Dekker, der har arbejdet på tidligere Fable-spil slutter sig til holdet.

Der er altså tale om lidt af et dream team. Så mangler vi bare en formel afsløring.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.