Skip to main content
Esports

Danske North har endnu ikke fået udbetalt præmiepenge fra EEL-turnering sidste september

Der var engang hvor eSport slet ikke var lige så mainstream, og her var det nærmest kutyme at der blev stillet spørgsmålstegn ved udbetalingen af præmiepuljer - i dag hvor eSport så sandelig anses…
Magnus Groth-Andersen 4 august 2018

Der var engang hvor eSport slet ikke var lige så mainstream, og her var det nærmest kutyme at der blev stillet spørgsmålstegn ved udbetalingen af præmiepuljer - i dag hvor eSport så sandelig anses som en professionel sportsgren, så er det sjældent at der foregår noget uldent under overfladen.

Og alligevel er det præcis hvad der er sket for danske North, der endnu ikke har fået udbetalt præmiebeløbet efter at have vundet Esports European League i Counter-Strike: Global Offensive, der blev afholdt sidste september.

Christian Slot, der sidder som kommunikationschef hos North, har fortalt TV2 at de har forsøgt at få fat i turneringsarrangøren Kido Productions, men de har ikke svaret siden juni, hvor de lovede at pengene ville lande indenfor et par uger.

Der er tale om $12.000, eller godt 80.000 kroner. Også EnVyUs, der blev nummer to i turneringen, mangler deres penge.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.