Skip to main content
Hardware

Plantronics Rig500 Pro Esports Edition

Dolby Atmos, letvægts aluminiumsramme og udskiftelige ørepuder - Kim føler lidt på det seneste headset fra Plantronics.
Kim Olsen 22 august 2018

E500 Pro serien er en lidt mærkværdig blanding. Vi var lidt kede af at skulle sende det trådløse RIG800HD med Dolby Atmos tilbage. Det var måske dyrt, men det havde lang batterilevetid, ægte Dolby-licens der rent faktisk har reel surround-lyd, og ikke mindst høj komfort. Så vi syntes at det lød fantastisk da vi blev tilbudt at teste en kablet udgave af selvsamme, mere eller mindre.

Det er dog lidt mere kompliceret end som så. Der er hele fem modeller der umiddelbart ikke adskiller sig voldsomt.

Udover basismodellen, Rig 500 Pro, så findes der en HS, HX, GC og Espoorts Edition.
Forskellen ligger i det modulære tilslutningsstykke som bruges. Modulært betyder her at det kan skiftes, og modellerne har dermed reelt bare forskellige kabler med.

Alle har samme enhed, en uspecificeret 50mm-enhed, samme impedans og frekvensgang, og det er samme tilslutning til hovedtelefonen og samme mikrofon og samme memoryfoam-ørepuder - som i øvrigt er ganske glimrende.

HS-udgaven passer kun til PS4, og bruger det lidt specielle konsolkabel der følger med. Forskellen på PS4- og Xbox-udgaven er i øvrigt hvad vej en lille gummidut vender. I stedet for at have en gummidut der kan vende to veje, så skal man have to forskellige... HX-udgaven er kun til Xbox, HC-udgaven passer til begge, den rene Pro og Esports Edition passer til begge konsoller plus PC.

Forvirret? Det er vi også. En model, med adapters/kabler til alle tre platforme, eller rettere, med et kabel til PC, og et til konsol burde have været rigeligt, og billigere. Og det er mærkeligt, for ganske vist så er Esports-udgaven med aluminiunsramme i stedet for plastic, og dermed over 40 gram tungere, men ellers er headsettene ens. De to gummiadaptere til konsolkablet gjorde da også at jeg havde smidt den ene væk efter cirka ti minutter, mens at jeg må indrømme at jeg aldrig bliver fan af in-line volumenregulering på PC-kablet.

Kort sagt, det er totalt ulogisk at man ikke bare har et hedset der kan det hele, og så en udgave med, og en udgave uden, Dolby Atmos-licens.

Priserne varierer fra 650 til 1298 kroner, der er ingen grund til at vælge andet end mellemmodellen til 858 - hvis man vel og mærke vil have Dolby Atmos-licensen med, ellers bør man tage den billigste.

Byggekvalitet og komfort er fint, især ørepuderne sidder godt og behageligt, og RIG-serien fra Plantronics er blandt de letteste på markedet.

Mikrofonen er fin, men imponerer ikke, den havde haft godt af et popfilter, eller bare et eller andet til at fjerne de værste læbelyde som er, en overeksponerede.

Selve lydkvaliteten fra de ukendte enheder med det ukendte motorsystem er til gengæld rigtigt god, som altid, fristes man til at sige. Det er en lettere lys lyd, men til gengæld er bassen stram og dyb, perfekt til dybe men præcise anslag fra større eksplosioner og skudsavler.

Dolby Atmos-delen er fantastisk - bare ærgerligt at jeg kun ejer et eneste spil der understøtter det.

Ellers er positioneringen og klarheden i talegengivelsen virkeligt god, hovedtelefonen er komfortabel, eneste minus er som før nævnt den in-line volumen kontrol, den er forsøgt gjort diskret, men ikke helt nok for mig.

Så, ingen grund til at købe den dyre model, ingen grund til at man har så mange forskellige. Men det er et fornuftigt headset med særdeles fornuftig lydkvalitet, så må du overleve at der findes andre med bedre mikrofonkvalitet.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.