Ashen er blandt de mere interessante projekter der er på vej til Xbox One (og PC), og selvom spillet har været længe undervejs, så tyder noget på at vi bevæger os tættere og tættere på en endelig udgivelse.
I anledning af Gamescom har udvikleren Aurora44 udgivet 11 minutters nyt og kommenteret gameplay, der giver dig en bedre idé om hvad spillet forsøger at gøre.
Der er tale om et åbent rollespil, hvor det handler om at opbygge en by, og skabe et forhold med landsbyboerne. Det står til at udkomme senere på året.
