Gwent: The Witcher Card Game har været undervejs ganske længe, og i løbet af udviklingen afslørede CD Projekt RED, at de havde i sinde at introducere en gedigen singleplayer-kampagne kaldet "Thronebreaker". Denne kampagne er nu gået hen og er blevet sit helt eget spil - et åbent rollespil endda.
CD Projekt RED har løftet sløret for Thronebreaker: The Witcher Tales, et 30 timer langt åbent rollespil med celshading-grafik, stemmeskuespil, sidemissioner og alt derimellem. Mange af opgaverne løses stadig med et spil Gwent, men ambitionsniveauet er uden tvivl steget.
Hvorimod Gwent: The Witcher Card Game er free-to-play, så vil Thronebreaker: The Witcher Tales være betalt, altså en almindelig spiloplevelse.
Spillet planlægges at ankomme sammen med Gwent, men det vides ikke præcist hvornår.

