Skip to main content
Nyheder

Danske Playdead har hevet 58 millioner ind over de sidste to år

Når man tænker på dansk spiludvikling, så falder tankerne først og fremmest på IO Interactive, men i løbet af det seneste årti er der sprunget masser af studier op herhjemme, som har stor succes…
Magnus Groth-Andersen 14 september 2018

Når man tænker på dansk spiludvikling, så falder tankerne først og fremmest på IO Interactive, men i løbet af det seneste årti er der sprunget masser af studier op herhjemme, som har stor succes med at udvikle mindre titler. Ét af disse studier er Playdead, som debuterede med Limbo tilbage i 2010, og som fulgte op med Inside for nogle år siden.

Bag kulissen har der været problemer for studiet, hvor en magtkamp imellem de to ejere, Dino Patti og Arnt Jensen udspillede sig. Dette endte med i 2015, at Dino Patti blev købt ud for hele 50 millioner kroner. Det lyder som meget for en mindre virksomhed, men deres indtjening er nu ganske stor.

Ifølge Børsen har Playdead nemlig hevet 58 millioner kroner hjem i overskud over de seneste to år. Størstedelen af beløbet kommer naturligvis fra salget af Inside, der siden lanceringen er udkommet på flere og flere platforme.

Playdead ligger inde i Jorcks Passage i København.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.