Skip to main content
Gamereactor New Edition – One Love

New Edition – One Love

New Edition udgiver papsoul på P. Diddys pladeselskab. Resultatet er ligeså ringe som man kunne forestille sig.
Jannik Tai Mosholt 6 december 2004

New Edition er gamle rotter på soulscenen. De har sikkert gjort mangt en pigetrusse våd i deres tid som pladdersoul-konger, men nu går den simpelthen ikke længere. Efter 90’ernes horder af maskin-R ’n B, er vi endelig begyndt at få nye bud på soulkunstnere, der rent faktisk besidder sjæl. Så skal der ikke komme sådan en samling halvgamle mænd og ødelægge det hele.

Det er Barry White uden barytonen, Casio-keyboard uden ironisk distance, og det er ikke ligefrem fordi vokalpræstationerne stikker ud. "One Love" er musik til det lumre sovekammer. Det er der sikkert nogle der er helt pjattede med, og de er sikkert ligeglade med hvad alle andre synes. Men undertegnede synes altså desværre, at dette er nogenlunde lige så interessant som at stikke tungen ud og slikke fartstriberne på motorvejen hele vejen fra Hvidovre til Middelfart.

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.