Godt nok lækkede spillet for nogle dage siden, men nu har Konami officielt løftet sløret for Castlevania Requiem: Symphony of the Night & Rondo of Blood, en samling af de to klassiske spil, der står til ankomme eksklusivt på PlayStation 4 allerede d. 26 oktober.
Samlingen er udelukkende digital, men vil stadig indeholde begge spil i restaureret form. Vi taler 4K-opløsning på PS4 Pro og 1080p på en almindelig model, og du kan vælge at spille det i 4:3 eller 16:9. Der er desuden Trophies med, der nok skal gøre trofæjægere glade.
Du kan se en kort trailer herunder, der viser hvordan de to spil kører på PlayStation 4.