Jacki-O er Little Kim, bare mere beskidt i sin mund. Kendere af den lille Kims verbale udgydelser ville tro at det var en umulighed, men det er det altså ikke. At lytte til Jacki-O, er som at forestille sig verdens største drengerøv, fanget i en kvindekrop med store patter. Det er af og til hysterisk morsom i sin grænseløshed, men for det meste er det irriterende banalt og dybt pinligt.
"P***Y (Real Good)" lyder som om den har neglet lidt fra Laid backs overbrugte White Horse, samtidig med at Jacki-O strikker en fin lille ordrække sammen om hvor godt hun har det med sit kønsorgan. Sådan fortsætter det. "Poe Little Rich Girl" er et meget langt album, og den lille kvinde med den store mund har altså ikke særlig meget på hjerte. Det er helt rart når der på "Pretty" præsentreres noget som sensuelt som en kærlighedsballade. Glæden er bare kortvarig, for efter dette, præsenteres vi for en "Sexxxy Dance", og så er vi ligesom tilbage på sporet.
Jacki-O er misforstået feminisme, hun tager fat i bollerne på de mandlige rappere der hele tiden snakker om billige kvinder, bithcs og hos, og vender det mod dem. Det er selvfølgelig meget fint på tankeplan, men i praksis viser ordene sig at være ligeså dumme når de kommer ud af kæften på en kvinde. Så fik man da lært det.