Selvom det så sandelig ikke hører til blandt årets aller største udgivelser, så har Unknown Worlds' Subnautica sit eget dedikerede kultfølge, og er desuden blandt de bedst anmeldte spil i 2018. Nu bliver spillets publikum snart meget, meget større, for det har netop fået en udgivelsesdato på PlayStation 4 og Xbox One.
Unknown Worlds har afsløret via deres hjemmeside, at PlayStation 4-udgaven rammer PlayStation Network og Xbox Live d. 4 december, og at spillet desuden kan findes fysisk på de europæiske butikshylder fra d. 7 december.
Herunder kan du se vores videoanmeldelse af spillet, skulle du være i tvivl om det er et køb værd.
