Selve konceptet bag den originale Zipp Mini blev nok til efter at designerne bag den store Zipp begyndte at slæbe rundt på den, for selvom at den er pænt, så fylder og vejer den også bare lidt mere end alle synes er sjovt. 1.1 kg er noget mere overskueligt, og 22.4 cm i højden gør også at det er lidt nemmere at få denne cylinder ned i tasken. Herudover er batterilevetiden også forbedret en del, i hvert fald 40% ud fra hukommelsen, og selv med en pæn volumen burde man kunne få i hvert fald 10 timer ud af den. Som med alt andet, hvis man forsøger at konkurrere med North Side og spiller Infected Mushroom, så er batterilevetiden altså ikke helt det samme som kammermusik der bliver afspillet så lavt at det kun lige kan opfanges af en hunds øre.
Så - hvad snakker vi om her. Jamen Libratone lancerede tidligere på året en ny Mini, der rammende hedder Mini 2, med Amazon Alexa, Apple Siri/Homekit og forbindelse med op til 10 højttalere samtidig. Ikke dårligt. Playlister, radiostationer igennem WIFI, semi-rumkorrektion, styring via applikation og med støjisolerende mirkofoner. Altså det man gerne vil have, og så kan man skifte overfladen på den som man har lyst.
Det med de 10 højttalere er i øvrigt ikke bare ren salgsgas, for den er faktisk god nok. Rent praktisk så kan hver højttaler indstilles til at være ventre eller højre i et stereo setup, og der understøttes 24bit/96Khz-lyd.
Tilslutninger er en længere liste - Spotify, AirPlay 2, Dual Band WIFI(tak for det), analogt jack-stik, USB, Bluetooth og DLNA. Meget af det indstilles naturligvis via touch-panelet på toppen. Man kan diskutere om Libratone burde overgå til opladning via USB, USB-C tillader trods alt ret meget effekt at blive overført, men omvendt er der også et forholdsvist stort batteri der må formodes at være inden i bæstet. Der er herudover seks mikrofoner til at aflytte, jeg mener, til at assistere Alexa med at forstå stemmekommandoer, naturligvis på engelsk. Det virker, men på ingen måde på niveau med Google Assistant, og så skal man huske at slukke al lyd, ellers er det stort set umuligt for stemmegenkendelsen at opfatte noget som helst. Og så understøttes der kun engelsk med Alexa - men det kan man jo ikke klandre Libratone for.
Indmaden er en Klasse D-forstærker med DSP, enheder i neodynium, 3" basenhed med to 2" slavebasser, og to 1" soft dome-diskanter. Prisen for det hele er 1.899 kroner for det hele, og dagens bluetooth-højttalerpriser taget i betragtning, så synes jeg faktisk ikke at det er dyrt. Den gamle model koster 150 kroner mindre, men det synes lidt dumt at spare så få penge. Faktisk skal jeg blankt erkende at jeg regnede med at Libratone ville få en voldsom prisstigning, det er jo dansk og pænt designet, efter at virksomheden for snart nogle år siden kom under vingerne hos en af de helt store internationale spillere, og reelt set nu er ejet af samme koncern som har overtaget Dynaudio, der blandt Gamereactors læsere nok mest er kendt for deres laptophøjttalere, men altså primært tjener penge på rigtige højttalere.
Det hele er pakket pænt og lækkert ind i cylinderformet pap, og det virker dumt, men det gør faktisk at produktet skiller sig ud.
Den fine strop på siden fungerer fint, men det skal også indrømmes at jeg primært lader den stå på en plan overflade, og så i øvrigt forbinder med bluetooth. Ikke at WIFI-opsætningen er svær, Libratones applikation synes rent faktisk at være noget der er blevet testet på rigtige mennesker før end at den blev frigivet, men det er ren vanesag for mig. Toppladen er dog efterhånden blevet ret avanceret, alle ikoner lyser pænt op, og man er aldrig i tvivl om hvad den enkelte ting gør. Og til min store overraskelse, så understøttes Tidal også igennem Libratones applikation. Snedigt.
Og hvordan spiller den så? Overraskende godt er svaret. Højttaleren er begrænset til 50hz i bassen, og de små enheder in mente, så synes det at være en ganske fornuftig beslutning. Det gør nemlig at der kan spilles relativt højt uden at det hele bliver et stort kompressionsbillede, og samtidigt giver plads til at mellemtonen kan åbne overraskende meget op for en bluetooth-højttaler. Det er naturligvis svært at undgå at en lille højttaler bliver en smule diskanteret i lyden, og sammenligner man med et rigtigt anlæg eller en af de helt store bluetooth-højttalere der har reelle basenheder og bedre mellemtone, så vil Zipp Mini 2 falde igennem, men størrelsen taget i betragtning er det faktisk helt fint.
Det er ikke som sådan en kritik af Libratone, men når man nu har en DSP indbygget, kunne man så ikke skrue ned for diskanten? Det er et generelt problem med stort set samtlige bærbare højttalere jeg nogensinde har lyttet til - og det er snart en del, og der er alt for meget diskant. Også i forhold til Libratones almindelige Zipp, hvor problemet på ingen måde er lige så udtalt.
Så sammenlagt, fint design, finpris og batterilevetid, lidt kluntet opladning for noget der kun har været på markedet i fire måneder, og så burde der være mere afbalancering i lyden.