Skip to main content
Nyheder

Sega annoncerer Condemned

Det er ikke nogen hemmelighed at næste generation af de kendte spilkonsoller er lige om hjørnet. Hvis rygterne er sande, så vil samtlige konsolproducenter fremvise deres næstegenerations maskine på årets E3 messe - nogle…
Rasmus Berg 10 februar 2005

Det er ikke nogen hemmelighed at næste generation af de kendte spilkonsoller er lige om hjørnet. Hvis rygterne er sande, så vil samtlige konsolproducenter fremvise deres næstegenerations maskine på årets E3 messe - nogle endda før.

Det betyder naturligvis også at mange udviklere allerede er i gang med spil til disse formater - her i blandt Sega, der igennem det amerikanske magasin Game Informer har annonceret Condemned. Spillet skulle angiveligt være en survival horror titel, og er ifølge nogle af magasinets journalister svært flot på den visuelle side.

Ifølge Game Informer er spillet sat til udgivelse på Xbox 2, PS3 og PC, og hvorfor lige netop Nintendo er efterladt ude i kulden kan man kun gisne om, men det kunne pege i retning af, at deres "revolutionerende" maskine i næste generation rent faktisk vil have helt unikke spil, som ligeledes kræver seperat udvikling!

Billeder fra spillet kan findes her.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.