Skip to main content
Nyheder

Bethesda beskyldes for plagiat i Elder Scrolls Online: Elsweyr

I et forsøg på at promovere den seneste udvidelse til The Elder Scrolls Online, Elsweyr, lagde Bethesdas hollandske afdeling for nylig et stykke grafik ud, som tilsyneladende var inspireret af Wizards of the Coast-udgaven…
Magnus Groth-Andersen 10 maj 2019

I et forsøg på at promovere den seneste udvidelse til The Elder Scrolls Online, Elsweyr, lagde Bethesdas hollandske afdeling for nylig et stykke grafik ud, som tilsyneladende var inspireret af Wizards of the Coast-udgaven af Dungeons & Dragons, bare med Elder Scrolls-navne i stedet.

Det viser sig at være mere end bare inspiration der er draget fra D&D, men faktisk hele strukturen og opsætningen er angiveligvis taget direkte derfra.

Som Ars Technica skriver tager Bethesda hele konceptet bag det scenarie der hedder The Black Road fra 2016, og skifter såmænd bare navnene ud. Dette er naturligvis beskyttet af ophavsretten, og en af forfatterne bag, Ben Heisler, kommenterede faktisk på det nu slettede Facebook-opslag med følgende udtalelse; "It's a surreal day when a top tier gaming company steals your shit."

Bethesda har sidenhen trukket billedet tilbage, og skriver nu at de har "have pulled a previously shared ESO tabletop RPG adventure while we investigate the source."

Det vides endnu ikke om der foregår en disputs blandt forfatterne med ophavsretten og Bethesda i det skjulte.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.