Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Vi tester et nyt sæt gaming-grej fra Trust

Det er skidt. Puha, Trusts forsøg på at gøre comeback på gaming-markedet er endt helt galt.
Kim Olsen 11 maj 2019

Trust har med små 40 år på bagen i branchen, og har derfor rigtig meget erfaring, men det var ikke lige det der slog os, da vi modtog den seneste generation af greh fra deres GXT-serie. For lige at være klar i spyttet - vi ved at Trust er dygtige til at producere solid men konkurrencedygtig forbrugereletronik, og netop fordi at vi ved at de bør vide bedre, er denne anmeldelse særligt hård.

For det er altså bare konklusionen her. Trust burde vide bedre.

GXT 865 Asta er et mekanisk keyboard der byder på noget nyt, en fordybning med plads til et taste-aftagningsværktøj i bunden, samt kabelgange til USB-kablet der forbinder det til computeren. Og så til det knapt så smarte. Der er ingen RGB, men i stedet fast lys i hver række, det kan i øvrigt ikke tilgås med software, men med tastaturgenveje. Jeg er i øvrigt ret sikker på at jeg har fået epilepsi, for når man slutter tastaturet til bliver der budt på technofest for alle pengene. Det er dog ikke det største problem, sådan som hætten er placeret henover lyszonen, så er der alt for meget lysudstrømning, som skriger; "GAMER" til alle og enhver. Naturligvis er det smag og behag, men der findes smagfuldt lys, og så findes der bare floskler, og når nu ikke selv har kontrol over det, men kan skifte imellem præinstallerede suiter, ja, så mister det bare lidt sin charme. til at skrige rigtigt meget gamer, på en lidt kedelig beslutning.

Og de dårlige nyheder om selve tasterne stopper ikke der. Fjerner du hætten bliver du mødt med en genkendelig rød switch, men lad dig ikke snyde. I stedet for at bruge Cherry Red, så har Trust lavet deres egne GXT-kontakter, som er en ren, men også ret ringe kopi. De er sløve til at hoppe tilbage til udgangspunktet, de er bløde og membranagtige når man trykker dem ned, og har forholdsvist lang vandring. Fjedrene i dem siger til gengæld en sjov men også alarmerende lyd, og man er hurtigt i tvivl om hvor længe at tastaturet reelt kan holde.

Man kan altså sagtens finde tastaturer, både med og uden skeleteret design, til de samme penge, og i væsentligt bedre byggekvalitet. Nå, det var én skuffelse, og vi skal desværre nu videre til en anden.

GXT 430 Ironn har 50mm enheder med et neodyniummagnetsystem. Og så har jeg ikke mere positivt at sige. Hovedtelefonen koster 429,- og det er alt for dyrt med de eklatante designmæssige fejl der kommer oven i de rent lydmæssigt ringeste præstationer i al den tid jeg har testet hardware hos Gamereactor.

Mikrofonen komprimerer, ikke meget, men nok, og der er underliggende støj der indikerer at man har glemt afskærmning flere steder.

Selve hovedtelefonen er det stort rod. Lyden er flad og kedelig, diskanten skriger, og både bas og mellemtone er mudret og uklar.

Rent opbygningsmæssigt er det en reel katastrofe. Bøjlen er godt nok i metal, men selve hovedbåndet er i noget meget tyndt kunstlæder med stærkt begrænset fyld. Ørekopperne kan ikke drejes, og da man også her har sparet på fyldet, så slutter de på ingen måde tæt. Til gengæld er den relativt tung med en vægt på 375 gram.

Kablet er alt for kort, men der hører i det mindste en forlængerledning med - det burde bare ikke være nødvendigt, "til konsolbrug" eller ej.

Volumenhjulet er billigt og uden reel feedback, men værst er dog mikrofonen, den er fastmonteret, sidder et skidt sted, og så har en eller anden klaphat valgt at placere mute-knappen... på selve mikrofonen, altså under hætten. Man skal altså pille hætten og mute direkte på mikrofonhovedet hver gang, det er ærlig talt den dummeste idé jeg har set i årevis.

Det er et pinagtigt ringe produkt der aldrig skulle have forladt idestadiet.

GXT 180 Kusan-musen er en relativt enkel konstruktion lavet sammen med Epsilon Esports. Den har onboard memory, diskrete RGB-zoner og seks programmérbare knapper. Det skal dog tages med et gran salt, da de seks knapper inkluderer musehjul, frem/tilbage på siden, højre/venstre museknap og DPI-skifter.

Selve skallen er let og i et tyndt plastiklag, og knapperne er også tydeligt lavet af det tyndeste kinaplast. Til prisen tracker musen faktisk fint, og formen er egentlig acceptabel, men for meget få penge ekstra kan man få væsentligt bedre mærkevarer, og set i det perspektiv er Kusan simpelthen for billigt lavet, som med de øvrige GXT-produkter fristes man til at sige.

Sensoren er PixArts 3325, den har du sikkert ikke hørt om, for det er en 5000 DPI-sensor, der let kan beskrives som "entry level". Godt nok er den designet sammen med en esportorganisation, men den bruger en budgetsensor som man normalt ikke ville bruge i en mus, der ifølge marketingsmaterialet er rettet mod konkurrencebrug og esport. Vægten på 107 gram er nok det eneste konkurrenceorienterede der reelt er.

Kablet er et glat gummikabel, og argumentet for ikke at bruge et med flettet kappe er at det forhindrer kablet i at krølle sammen og filtre - den køber jeg altså ikke helt. Musen koster normalt 369,- men jeg fandt den på tilbud til 179,-, en pris der langt mere er i tråd med byggekvaliteten.

GXT 756 Gaming Mousepad XL står dig i 150 kroner. Lad mig lige sige, at jeg er ikke den store fan af firkantede kæmpemåtter, og bliver det heller ikke. De kan heldigvis fås i andre størrelser, og om end at overfladen er fornuftig og gummibelægningen solid, så var kanten allerede flosset nogle få steder da den blev taget ud af pakken, ikke ligefrem noget der skriger kvalitet.

Det trækker op at Trust-produkterne er billige, men også ned at der findes bedre alternativer til de samme penge. Det trækker særligt meget ned når produkterne er pivringe bygget, og ydelsen samt daglig brug er katastrofalt ringe.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.