Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rapport: De første Stadia-detaljer slipper ud før tid

Senere i dag, kl. 18 for at være helt specifik, afslører Google alle de resterende detaljer om den kommende Stadia-tjeneste, og vi står til at lære mere om spillene, priserne og lanceringsdatoerne. Men det…
Magnus Groth-Andersen 6 juni 2019

Senere i dag, kl. 18 for at være helt specifik, afslører Google alle de resterende detaljer om den kommende Stadia-tjeneste, og vi står til at lære mere om spillene, priserne og lanceringsdatoerne.

Men det lader til at allerede nu, så er detaljerne sluppet ud forinden. Angiveligvis slap en artikel ud på Engadget (via GamingBolt), som antyder at de har kendt til detaljerne før tid, og som blev fjernet hurtigt.

Her fremgik det kortvarigt, at tjenesten ankommer i november i 14 lande, og at du vil kunne forudbestille en såkaldt "Founder's Edition" fra i dag af for $169, der indeholder en controller, en Chromecast Ultra, Destiny 2 samt tre månedes abonnement.

Ja, du læste rigtigt. Angiveligvis er der tale om en kombination af et abonnement og køb af enkelte spil. Åbenbart giver et abonnement til $11.99 adgang til ældre spil i 4K/60fps, men nyere spil skal købes til fuld pris separat.

Du skal bruge en Chromecast for at få Stadia til at starte med, men hurtigt vil tjeneste sprede sig til andre Google-enheder, inklusiv Google Chrome i 2020. Spil som Destiny 2, Assassin's Creed Odyssey, The Division 2, Doom Eternal og alle tre Tomb Raider-spil er angiveligvis en del af tjenestens line-up. Der kommer til at være 31 spil i alt ved lanceringen.

Tag alt dette med et gran salt, men det lader til at være legitimt nok.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.