Under Sonys sidste State of Play-udsendelse afslørede de en ny PS4-eksklusiv titel, der dog også kommer til PC, ved navn Away: The Survival Series. Her skal du som flyvepungegern undgå en stor skovbrand, der tager alt det du kender fra dig, og selve det grafiske udtryk har gjort at mange er opmærksomme på spillet.
Nu har udvikleren Breaking Walls udgivet en ny trailer, der giver os vores første glimt af gameplay.
Spillet ankommer tidligt næste år, og forventes at være starten på en serie af spil, som alle placerer i rollen som dyr, der skal overleve tragiske og brutale omstændigheder.
