Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

DDoS-hacker får to år i fængsel for Daybreak-angreb

Tilbage i 2013 og 2014 var hacker-grupper som LizardSquad og DerpTrolling bag en række angreb på forskellige tjenester i underholdningsbranchen, og dette påvirkede bestemte spil og platforme. Ét af de individer der var en…
Magnus Groth-Andersen 7 juli 2019

Tilbage i 2013 og 2014 var hacker-grupper som LizardSquad og DerpTrolling bag en række angreb på forskellige tjenester i underholdningsbranchen, og dette påvirkede bestemte spil og platforme. Ét af de individer der var en del af angrebene dengang har nu fået en fængselsstraf på to år.

Austin Thompson på 23 år tilstod sin skyld sidste år, og i denne uge fik han så sin straf ved en domstol i Californien, som er blevet offentliggjort igennem det amerikanske retsystems portal.

Her gav dommeren ham to år i fængsel for hans del af DDoS-angrebet foretaget på Daybreak Games, som dengang gik under navnet Sony Online Entertainment, som påvirkede en række spil som eksempelvis DC Universe Online.

Thompsons gruppe, DerpTrolling, var før det ansvarlige for angreb på Battle.net, League of Legends-servere og Dota 2-servere. Dog er han dømt for Daybreak-angrebet specifikt, og skal derfor også tilbagebetale $95.000 til firmaet.

"Denial-of-service attacks cost businesses and individuals millions of dollars annually. We are committed to prosecuting hackers who intentionally disrupt internet access," siger anklager Robert Brewer om dommen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.