Som bekendt er Codemasters i fuld gang med at lægge sidste hånd på Grid, et reboot af deres bilspilsserie, som der blev taget meget flot imod ved årets E3. Spillet er nu blevet forsinket en måneds tid, men ikke af en normal grund.
Codemasters har nemlig afsløret via deres blog, at Grid er blevet forsinket til d. 11 oktober, men det skyldes ikke at de skal bruge ekstra tid til at finpudse spillet, det skyldes at de gerne vil have mere tid til markedsføring.
"With GRID receiving multiple nominations and awards at this year's E3 event in Los Angeles, including being named 'Best Racing Game' by GameInformer and DualShockers, the change has been made to give added exposure to a game we're hugely excited about. Thank you to our community for sharing in that excitement since we revealed GRID in May, as we add a brand new chapter to this storied racing franchise," står der i den officielle meddelelse.
Du kan se gameplay fra det kommende spil herunder, der desuden også lanceres som et af de første spil på Stadia til november.
