No Man's Sky blev kritiseret for både manglende indhold og brudte løfter ved udgivelsen, men siden da har udvikleren Hello Games arbejdet hårdt på at forbedre spillet via en række udvidelser, hvor de blandt andet har introduceret rigtig multiplayer.
Netop denne del af spillet udbygges i den kommende udvidelse, Beyond, der nu har fået en udgivelsesdato. Via en trailer, som du kan se herunder, fremgår det at Beyond lander allerede d. 14 august.
Beyond vil bygge videre på spillets multiplayer-komponent, som beskrives som "a radical new social and multiplayer experience which empowers players everywhere in the universe to meet and play together."
Desuden tilføjes VR-understøttelse.
