Samsung har netop løftet sløret for Note10, et nyt flagskib til en dyr penge, og som skal op imod et hav af andre modeller på markedet. Dog kan man samtidig argumentere for, at den egentlige kamp udspiller sig på midrange-markedet, hvor det ikke er helt lige så dyrt at opgradere fra sin eksisterende telefon.
Det ved Samsung godt, så derfor har de i år sat ekstra fokus på A-serien, og kongen af denne er A80.
Den kigger vi nærmere på herunder, og vi kigger særligt nærmere på telefonens bizarre kamera, der kan flippe rundt, så det både kan tage selfies og almindelige billeder.