Rainbow Six Major-turneringen i Raleigh blev som bekendt afgjort her i weekenden, og hvorimod den også bød på afsløringen af helt nye karakterer, samt et redesign af en af banerne, så var det også interessant at se verdens bedste hold dyste imod hinanden.
Det endte nemlig med at være Team Empire der tog sejren over G2 Esports. Empire er et kendt ansigt på R6-scenen, for de har også tidligere klaret sig godt ved Six Invitational. De vandt desuden Pro League-finalerne i Milano tidligere på året. Nu har de taget en titel til ved at slå G2 3-1.
De vandt første på Border, og herefter kom G2 tilbage med en sejr på Kafe Dostoyevsky. Clubhouse og Coastline gik dog begge til Empire, og dermed vandt de.