Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fallout 76
Nyheder

Bethesda sælger nu flere ting der påvirker Fallout 76's gameplay i Atomic Shop

I flere omgang slog Bethesda fast inden lanceringen af Fallout 76, at selvom de solgte kosmetiske mikrotransaktioner igennem spillets Atomic Shop, så ville de ikke sælge noget der påvirkede spillets mekaniske balance. Tidligere på…
Magnus Groth-Andersen 17 september 2019

I flere omgang slog Bethesda fast inden lanceringen af Fallout 76, at selvom de solgte kosmetiske mikrotransaktioner igennem spillets Atomic Shop, så ville de ikke sælge noget der påvirkede spillets mekaniske balance. Tidligere på året brød de dog dette løfte ved at sælge Repair Kits, og nu har de gjort det igen.

Som utilfredse spillere har pointeret på Reddit, og som er blevet opdaget af PCGamer, så har Bethesda for nylig tilføjet en Refrigerator og en Scrap Bot, der begge har en stor mekanisk påvirkning, og som begge kan købes igennem Atomic Shop for henholdsvis 700 og 500 Atoms.

En Refrigerator forhindrer mad i at blive dårlig, og en Scrap Bot kan indsamle ressourcer - begge undergraver spillets centrale præmis, nemlig at indsamle grej og ressourcer. Ikke bare det, PCGamer påpeger også at særligt Scrap Bot en gang var en del af det færdige spil, da den blandt andet dukker op i en C.A.M.P trailer fra 2018, og at den nævnes i den originale Prima-strategiguide.

Dette er langt fra den første gang at Bethesda har truffet kontroversielle beslutninger omkring Fallout 76.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.