Natten mellem søndag og mandag blev hele Fortnites verden suget ind i et sort hul, og dermed blev spillet lukket ned. Dette skabte naturligvis røre, det er trods alt et af de mest populære spil i verden. Vi vidste dog, takket være tonsvis af lækager, at dette ville resultere i introduktionen af Sæson 11, som vi senere fandt ud af faktisk hedder Chapter 2.
Nu er spillet officielt tilbage efter en kort dvaleperiode. Epic har udgivet en lang meddelelse, hvor de fortæller alt om denne nye udgave af spillet, og præcis hvad der er har ændret sig.
Først og fremmest er øen blevet redesignet, og det betyder hele 13 nye lokationer at besøge, desuden er der blevet tilføjet både, som både lader dig fiske, og ander former for "new water gameplay". Du kan også heale dine holdkammerater med den nye Bandage Bazooka, bære dem i sikkerhed hvis de bliver sårede, eller bruge nye gruppe emotes.
Hvis du foretrækker dig at snige dig så kan du gemme dig i høstakke eller skraldespande, og du kan også sprænge benzintanke og tønder fyldt med eksplosiver, hvis du er den mere højlydte type.
Der er desuden et helt nyt Battle Pass, som byder på et nyt XP-system og medaljer.





