Inden at vi går i gang, så lad os være helt på det rene med at det her ikke er en 15.6 tommer gaming-computer, og det er ikke beregnet til at du spiller World of Warcraft på den med Youtube kørende nedenunder i et forsøg på at farme en specifik instance - selvom man sikkert godt kunne med en i7 9750H, 16GB DDR4 RAM, en 1TB NVMe-harddisk, samt et RTX2060 med 6GB GDDR6 RAM. For dem der vil have mere, er der også en i9 9980HK-udgave og 32GB RAM. Det her er ment som en arbejdsstation der er mobil, hvad enten man laver grafik, lyd eller video. Det er en maskine der har hestekræfterne til at håndtere det hele, men dens primære formål synes at være åbenlyst.
Skærmen er lidt mere speciel, det er en 4K OLED-skærm på 3840x2160p, og under den, men over tastaturet, sidder hvad der reelt set er en forlængelse af hovedskærmen, nemlig en 14 tommer 4K-skærm - med touch, og på 3840x1100, og den understøtter op til fire fingre kaldet ScreenPad Plus. Begge skærme er med 178 grader betragtningsvinkel, og hovedskærmen giver dig desuden 100% DCI-P3-dækning, og 133% sRGB . Ideen med at betjene den nederste skærm med fingrene, og den øverste med musen, eller musen til begge, er ganske fin. Skærmkanten er lidt tyk, men det må man leve med. Skærmen mangler naturligvis noget højde, men for mindre programmer som Telegram eller Winamp er det faktisk ikke et problem.
Som arbejdsskærm er der ikke så meget negativt at sige om denne OLED-skæm, den er lavet til kreativt arbejde, og det er tydeligt at den har fået på alle tangenter. Det kan virke lidt underligt, men hvis man som de fleste her hos Gamereactor er vant til at bruge multimonitor setups både på arbejde og hjemme, så sidder man og tænker; "næ det var da på tide man kunne det". Selve hovedskærmen understøtter touch ligesom det sekundære display, men jeg kommer aldrig til at vænne mig til det, det er for mærkeligt når man er en gammel mand som mig, for hvem det er barnelærdom at man ikke sætter fingre på skærmen. Den ekstra skærm har jeg dog ikke noget problem med at sætte fedtfingre på, og det at den sidder i selve computeren, gør dermed også at den fremstår væsentligt mere robust.
Når alt det er sagt, så er der kvalitativt enorm forskel på de to skærme. Ja, jeg forstår godt at det er meningen at den nederste skærm er til værktøjslinjer og des lige, men det er lidt irriterende, da forskellen på OLED-skærmen og sekundærskærmen (Jeg tror det er IPS, men det fremgår ikke af Asus' specifikationer) hverken er farve- eller lysstyrkekalibreret. Men man kan omvendt så påpege at Asus er gået samme vej som Apple, og har et specifikt brugsscenarie i tankerne, som de gerne vil have at folk holder sig til. Personligt gjorde det ikke den store forskel på mig. Udover at benytte det til de tiltænkte mediedesignopgaver brugte jeg feltet til medieafspilning og værktøjslinjer og noter, eller noget der skal indsættes i et program på hovedskærmen.
Som bærbar primært skabt til "content creators" kommer den naturligvis med Thunderbolt 3, to USB 3.1, HDMI 2.0 og kombostik. Jeg ville måske godt have haft et separat hovedtelefonstik og en USB-A, samt USB-C mere, men det overlever man nok. Men en SD-kortlæser havde måske været optimal, når det er content creator-markedet man satser på. Den her computer lugter langt væk af videoredigering, men også som en generel erstatning for din normale computer, den her tager "kan alt" ud til kanten, og så lidt over. Brugen af Thunderbolt 3 giver ikke kun mulighed for at kunne eksportere store filer hurtigt, men også for at man kan bruge eksterne grafikkort, hvis det RTX2060 der er med i pakken ikke er nok.
Jeg ved godt at man kan få dockingstationer og den slags, men jeg mangler altså i særdeleshed en Ethernet-port, og gerne en 10GB, det er trods alt markedsført og sælges som en content creator-ting. Det at arbejde direkte på server via WIFI med videofiler er måske teknisk muligt, men for de fleste vil det altså kræve kablede forbindelser.
Tastaturet har LED-belysning, og det har det numeriske tastatur også, det tjener absolut ingen funktion, men det ser godt ud. Tasterne er af chiclet-typen med meget kort vandring på 1.4mm. Det er fikst uden at være prangende, og er ganske fint for et bærbart tastatur. Som alle andre tastaturer der sidder i bunden, så er det dog et ergonomisk problem at der ikke er mulighed for at læne underarmen på noget - heldigvis hører der en med i kassen, og det er en detalje der giver ekstra point. Der er også en stylus med til at bruge på SmartPad. Tastaturet er dog lidt klemt i toppen og i højre siden ved det numeriske tastatur, det skal man lige vænne sig til. Særligt at delete pludselig befinder sig over backspace hvor F11 og F12 normalt er, kræver lidt tilvænning.
Lyddelen er begået med hjælp fra Harman Kardon-højttalere. Det virker, men det er ikke imponerende. Som så mange andre laptops er der en mikrofon til at genkende Alexa/Cortana, Webcam, WIFI 6, og en vægt på 2.5kg er det blevet til. Det er lidt i den høje ende, men det kan jeg godt leve med.
Batteriet er naturligvis en lidt større størrelse, 71Wh på otte celler. Det skal der også til, for med begge skærme tændt er den reelle batterilevetid lidt under fire timer ved almindelig brug. Slår man nummer to skærm fra kan man nemt presse et par timer ekstra ud, men så ryger pointen lidt ved at købe netop denne bærbare computer.
Selve brugen er jo lidt anderledes, blandt andet kan computeren konfigureres til automatisk at åbne applikationer på en specifik skærm, og ScreenPad-skærmen har endda en lille launcher for dem der er for dovne til at trække et vindue ned i arbejdsfeltet. Grundet den begrænsede højde skal man bare lige holde sig for øje at ikke alle programmer fungerer optimalt.
I modsætning til deres gaming-bærbare, hvor det er bunden der hæver sig, så er det her bagsiden af skærmens hængsel der hæver bunden af computeren. Fire varmeledere sørger for køling til CPU og GPU, mens en femte sørger for at holde temperaturen nede generelt. Luften blæses ud i siderne og det kan godt blive lidt højt, 41db når de kører på maksimum.
Kølingen er faktisk fornuftig, 45 grader på CPU og 30 grader på GPU. Når det presses kommer CPU'en dog op på den forkerte side af 90 grader og GPU'en kommer over 80, CPU kommer ned på 86 grader når der skrues op for kølingen, og 78 grader når blæseren får fuld hammer på GPU'en.
Designet er gennemført og lækkert, og byggekvalitten ligeså. Men personen der har besluttet sig for at lave en Apple, og lodde RAM-klodserne fast burde har et spark i rumpetten, det gør man altså ikke i 2019.
Alt det her koster. 21.995,- for at være mere specifik. 26.995,- hvis man vil have den store udgave med i9 CPU. Og det er faktisk en fin pris når man ser på indmaden, jeg ville dog gerne have haft mulighed for at der var et større grafikkort også.
Så virker alt det her? Overraskende nok er svaret ja. Det er den første bærbare computer med dobbelt skærm, hvor tingene virker efter hensigten. Der er nogle begrænsninger grundet panelets størrelse, men implementeringen er faktisk rigtig god. Næste udgave har så forhåbentligt de ekstra porte der mangler, og et større grafikkort, men man kan se en rød tråd i intentionerne, og at man har tænkt sig om funktionsmæssigt, for det meste.