Skip to main content
Nyheder

EA bryder rytme og udgiver ikke Battlefield-spil næste år

I løbet af en række investormøder i løbet af året har det været ganske tydeligt, at EA ikke har været helt tilfredse med Battlefield V's præstation på markedet, og derfor kommer det vist ikke…
Magnus Groth-Andersen 30 oktober 2019

I løbet af en række investormøder i løbet af året har det været ganske tydeligt, at EA ikke har været helt tilfredse med Battlefield V's præstation på markedet, og derfor kommer det vist ikke som nogen stor overraskelse, at de ønsker at serien skal tage en lille pause. Dog er det nu alligevel noget der er kommet bag på mange, da serien har eksisteret i det samme loop lige siden lanceringen Battlefield: Bad Company.

For nylig afholdt EA et møde med deres investorer, og herigennem kan analytiker Daniel Ahmad bekræfte via Twitter, at de specifikt slog fast at der ikke kommer noget Battlefield-spil næste år, men i stedet vil de lancere det i finansåret 2022, som begynder i april 2021 og slutter i marts 2022.

Apex Legends bliver EA's primære fokus på skydespilsfronten i stedet. Dog har de ikke meldt ud om hvorvidt de har foretaget ændringer hos DICE, der siden starten har skabt både Battlefield og Battlefront-serien, hvor begges seneste kapitler har endt med at skuffe.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.